GONGNAT
En nat under himlen – Gongbad & Gongmeditation
på tagterrassen i glashuset på Mors
d. 27-28. marts 2026
Forestil dig en hel nat badet i lyd.
En nat, hvor du hviler under stjernerne, omgivet af himmel og trætoppe, mens blide vibrationer bærer dig ind i dyb ro og indre stilhed.
Vi inviterer dig til en helt særlig Gongnat på tagterrassen i glashuset – et transparent rum med 360 graders udsyn, hvor naturen og lyden smelter sammen. En næsten outdoor-oplevelse, beskyttet, men tæt forbundet med natten.
Et Gongbad har intet med vand at gøre…..
Her bader du i lydens vibrationer.
Du ankommer, finder dig til rette på din medbragte madras, putter dig under dynen og giver dig hen. Klar til natten. Klar til hvile. Klar til at lade gongernes blide, kontinuerlige vibrationer omslutte dig – hele natten.
Vi er et team på fire, som med nærvær og omsorg holder rummet og lader vibrationerne flyde uden afbrydelse. Minimum otte gonger vil være i spil og skabe et levende, vibrerende lydlandskab, der støtter både krop, sind og sjæl.
Natten begynder med en guidet åndedrætsøvelse og en kort meditation, så du nænsomt forberedes på at modtage lyden.
Gongteamet åbner med blide toner fra syngeskåle, før gongerne langsomt vækkes og spiller i ca. en time. Herefter aftager intensiteten, og der spilles meget stille gennem natten – i op til otte timer.
Otte timer, hvor vibrationerne arbejder for dig…….
De finder deres egen vej – derhen, hvor du har mest brug for dem, både udvendigt og indvendigt.
Mod morgenen sænkes lyden helt, og stilheden får lov at lande, før du blidt vækkes af nye, fine toner. Du får god tid til at vågne i dit eget tempo, mens vi tilbereder morgenmad og brygger kaffe og te. Vi samles i glashuset, deler morgenstunden og ønsker hinanden en god dag.
Praktisk information (Max deltagerantal: 22 pers.)
**PROGRAM**
• Kl. 20.00 – Dørene åbnes, ankomst og te
• Kl. 20.30 – Fælles velkomst, præsentation og introduktion
• Ca. kl. 21.00 – Åndedrætsøvelse, meditation og opstart af gongerne
• Ca. kl. 22.00 – Pujaen begynder – de helt stille vibrationer
• Kl. 6.00–7.00 – Stilhed og blid guidet opvågning
• Kl. 7.00 – Morgenmad i glashuset
• Kl. 8.00 – Afslutning og farvel
Vi er på tagterrassen i glashuset. Temperaturen svarer til udetemperaturen, men uden vind.
**MEDBRING**
• Madras, dyne, pude, tæppe – alt hvad du behøver for en tryg og behagelig nat
• Tandbørste og personlige fornødenheder
• Blød, varm og behagelig beklædning, tykke sokker og evt. hue
**PRIS**
1.250 kr. inkl moms
Tilmelding er bindende. Er du forhindret, er du velkommen til at give din plads videre til en anden.
Hvad kan gongerne?
Kroppen består af ca. 70 % vand.
Gongens vibrationer bevæger sig let gennem vand og kan derfor nå dybt ind i kroppens systemer. Lyden arbejder uden anstrengelse, uden krav – blot som en støttende, balancerende og helende kraft helt ned på celleplan.
Din eneste opgave er at modtage.
At mærke.
At hvile.
Vi glæder os til at tage imod dig til en fuldstændig magisk nat
