Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Svendborgs Sommer Gongnat

juni 14 / 20:00 - juni 15 / 08:00

995dk

En hel nat med Gongbad og Gongmeditation 

Tæt på havet, himmel og trætoppe. Tilmelding er ikke åben endnu. Men sæt x i din kalender

Gongbad har ikke noget med vand at gøre. Du skal blot komme, lægge dig godt til rette på din medbragte madras, gøre dig klar til natten, putte dig under din dyne. Klar til at sove, til at give dig hen og lade dig bade i gongernes skønne, blide vibrationer hele natten. 

 Vi er et team på 4, som vil sørge for, at vibrationerne stille vibrerer uden stop hele natten. 

Der vil være min. 8 gonger, mange syngeskåle, trommer mm

Du vil blive forberedt til at modtage vibrationerne med en åndedrætsøvelse og en lille meditation.

Gongteamet starter stille op med skønne syngeskåle, hvorefter der spilles op på gongerne i en times tid. 

Intensiteten aftager og der spilles ganske stille i cirka 8 timer.

8 timer hvor vibrationerne vil gøre deres bedste for dig, udvendigt og indvendigt – vibrationerne finder hen, hvor du har mest brug for det.

Efter gongnatten bliver der helt stille, før du blidt vækkes af nye skønne toner.

 Du får tid til at vågne i dit tempo, mens vi laver morgenmad og brygger kaffe og te, som vi sammen nyder og ønsker hinanden en god dag. 

PROGRAM:

Dørene åbnes kl. 20.00, du finder på plads og der serveres te.

Kl. 20.30 er der fælles velkomst og præsentation af deltagere og nattens program.

Ca. kl. 21.00 starter vi med åndedrætsøvelse og meditation. Gongerne spilles op.

Ca. kl. 22.00 starter Pujaen – de stille vibrationer.

Mellem 6.00 og 7.00 er der stilhed og blid guidet opvågning.

Kl. 7.00 spiser vi morgenmad i glashuset.

Kl. 8.00 siger vi farvel og tak for denne gang.

​Vi er indendørs. Er vejret til det, kan der også købes billetter til terassen, som ikke er overdækket. Temperaturen er som den danske sommer bestemmer det.

MEDBRING:

– madras, dyne, pude, tæppe osv.

– tandbørste mm.

– behagelig, blød, varm beklædning, som du kan holde dig varm natten lang….

​TILMELDING:

Send en SMS til Dorte på 22169019. Herefter tilsendes betalingsoplysninger og betalingsbekræftigelse

Din tilmelding er bindende. Bliver du forhindret, er du velkommen til at overgive din plads til en anden. Max deltagerantal er 18 indendørs evt også pladser under åben himmel, men kun hvis vejret tillader det

PRIS:

995 kr betales forud

 Vi glæder os til at tage imod dig til en fuldstændig magisk nat!

 De bedste hilsner fra 

Karen Louise Erichsen

FB Karen Louise Erichsen 

www.skibstedyoga.dk

 

Dorte Lausten

FB Atelier Lausten Yoga

www.dortelausten.dk

 

Susanne Andersen

FB Susanne Andersen

 

Anna Marie Madsen

FB ROOM Yoga Anna Marie Madsen

www.roomyoga.dk

Hvad er det gongerne kan?

Vores krop består af ca. 70% vand. Vibrationerne fra gongen bevæger sig med lethed i vand.

Herved kan lydens vibrationer bevæge sig derhen, hvor der er brug for det i din krop, skabe balance og hele på celleplan.

Så du skal blot nyde, mærke og indtage gongens vibrationer.

Detaljer

Start:
juni 14 / 20:00
Slut:
juni 15 / 08:00
Pris:
995dk
Begivenhed Kategori:

Arrangører

www.dortelausten.dk
www.skibstedyoga.dk
www.roomyoga.dk
Susanne Andersen